Ledige pladser

Hvornår skal jeg melde mig ind på efterskolen? Et efterskoleophold er en stor ting for et ungt menneske, og det kan kræve arbejde at finde den helt rigtige efterskole. Samtidig er der enormt stor forskel på, hvornår børn er klar til at gøre sig seriøse overvejelser om, hvad de skal i 9. eller 10 klasse.

Men vi anbefaler, at du er ude i god tid, når du skal vælge efterskole.

Hverdag På FE0067
Hverdag På FE0073

Indmeldelse og venteliste

Og hvad mener vi så med, at være ude i god tid?

Det afhænger af en lang række faktorer, som er afgørende for, at vi på Flemming Efterskole kan skabe den endelige sammensætning af elevholdet på den måde, som vi af erfaring ved, skaber de bedste rammer for et godt efterskoleliv.

For piger til 10. klasse har vi på nuværende tidspunkt venteliste tre-fire årgange frem i tiden, mens der er bedre chance for at komme i 9. klasse som pige.

Der er ledige pladser for drenge de kommende år – både i 9. og 10. klasse. 

Og selv om vi allerede har ventelister for piger de kommende år, så betyder det ikke, at du ikke kan melde dig ind alligevel. Du vil i stedet få en plads på vores venteliste, og måske når der at blive en plads til. Det er samme tilmelding, du skal bruge, selvom der er venteliste.

Men det allerbedste, du kan gøre, er at give os et kald eller en mail, så kan vi hurtigt forklare, hvordan det ser ud i netop det skoleår, dit barn er interesseret i, eller besøge os til Efterskolernes Dag eller på en af vores mange rundvisninger.

Tilmeld dig her!

 

Sådan fungerer vores venteliste

Eleverne optages i den rækkefølge, som de melder sig ind. Samtidig reserverer vi et antal pladser til vores 2. årselever.

Med hensyn til ventelisten kan vi ikke oplyse om, hvilket nummer du er på listen, da dette afhænger af forskellige parametre som køn, årgang og valg af klasse. Optaget fra ventelisten sker ud fra en vægtet vurdering af elevholdets endelige sammensætning.

Vi holder jer opdateret

Vi ved, det kan være frustrerende at stå på venteliste til et efterskoleophold. Men vi gør, hvad vi kan for at holde jer opdaterede på mail. Det koster ikke noget at stå på venteliste.