Valgfag på Flemming

Alle elever på Flemming Efterskole har otte valgfagstimer om ugen, som de selv er med til at bestemme. Vi er ikke en linjeskole, derfor er valgfagene din mulighed for at fordybe dig i det, der har lige netop din interesse.

Vi har to forskellige typer valgfag: superfag og almindelige valgfag. Som udgangspunkt skal du som minimum vælge ét superfag, som du har to timer om ugen. Du må også gerne vælge to eller tre superfag, hvis det kan gå op. Derefter fylder du skemaet ud med de mindre valgfag, som du har én time om ugen. 

IMG 1001
Hverdag På FE0040

Valg af valgfag

To gange om året skifter vi valgfag, hvilket vil sige, at vi har tre forskellige valgfagsperioder. Du bestemmer selv, om du vil fortsætte med de samme valgfag hele året, eller om du skifter nogle af dem ud. 

MEN, du skal først vælge dit endelige valgfagsskema, når du er begyndt på skolen. Vi bruger de første tre uger af skoleåret på at prøve en masse forskellige valgfag.
Du skal dog være sikker på, at der er nogle af vores superfag, du interesserer dig for, da du som nævnt skal vælge minimum ét af dem.

Spring 

Omkring 6 ud af 10 af vores elever angiver, at de har springgymnastik som interesse, når de melder sig ind på Flemming Efterskole. Derfor har vi også alt i redskaber og springfaciliteter.

Derudover har dygtige undervisere, der tager sig tid til både de rutinerede springgymnaster og dem, der aldrig har været i et springcenter før.

Superfaget spring er for alle, der uanset niveau har lysten til at blive dygtigere til at springe. 

Bedsteforældreopvisning20200042
Af øvrige spring-valgfag kan du vælge mellem:

begynderspring

teamgym

tumbling

Faceoff (som du måske kender fra deres events rundt i Skandinavien)

dobbelt mini trampolin (DMT).

Fodbold

På Flemming Efterskole brænder vi for at træne, og det skal både være sjovt og seriøst på samme tid. På den måde udvikler du dig bedst. På fodboldbanen er det den enkelte spiller, der skal bidrage til holdets fælles præstation. Derfor skal du byde ind med alt det, du kan, for at holdet i helhed bliver godt og sjovt at spille på.

JY3A4837
JY3A7583

Udvikling på kort tid

Fodboldtræningen tilpasses og planlægges, så du uanset dit niveau vil opleve udvikling inden for kort tid. Fodboldlærerne er rutinerede, og de er indehavere af DBU’s A- og B-licens samt DGI-uddannelse.

Udover fokusfodbold kan du så også vælge valgfagene:

Teknik og afslutninger

Spilforståelse

CL-PL-LL (Champions League - Premier League - LaLiga)

Teamgym

Superfaget teamgym giver dig mulighed for at udfordre dine egne evner inden for både rytme, spring og stor teknisk kunnen.

EDM20190011
JAC7672

Teamwork og teknisk overskud

Hvert teamgymhold har tilknyttet deres egen træner, og vi arbejder målrettet for at opbygge et fællesskab og god holdånd, hvor alle er trygge til at præstere deres bedste. Teamwork og teknisk overskud skal kunne mærkes helt ud på publikumsrækkerne, når konkurrencen er i gang.

I teamgymtræningen på Flemming Efterskole er fokus selvfølgelig også på den enkelte elevs udvikling, derfor forventer vi, at du har lysten til at træne hårdt og blive endnu bedre.

Tumbling

I tumblingtræningen tager vi springgymnastikken til det ekstreme, når du har 6,5 sekunder til at udføre otte spring i træk. Til tumbling tager vi udgangspunkt i dit niveau og lægger en plan for, hvordan du udvikler dig derfra.

IMG 0318
Gymnastik Flemming Efterskole

Plads til de erfarne og nybegynderne

Tumbling på Flemming Efterskole er både for dig, der er velkendt i et springcenter, men der er også plads til dem, der vil prøve det for første gang. Det vigtigste er, at du har lysten til at træne og blive dygtig - også når der er styrketræning på skemaet.

Hvad er tumbling?

Tumbling er for de gymnaster, der elsker at springe. 

Tumbling er en konkurrencedisciplin inden for springgymnastikken, hvor der primært er fokus på baglæns spring på bane, hvor de roterende elememter sammensættes til et springserie udført i konstant fart. 

Grand Prix Rytme

Hvis du er til rytmisk gymnastik, teknik, nørderi og konkurrence, er disciplinen grand prix rytme helt sikkert noget for dig. Til fokusfaget arbejder vi med den tekniske træning inden for rytme, hvor piruetter, spring over gulv og balancer er i fokus

Flemming 159
Fællesgymnastik0011

Deltagelse i Efterskole DM

Målet med træningen er at deltage i forårets Efterskole DM, og holdene arbejder med én eller to serier, der er bygget op efter det gældende reglement.

Tid til dig og din udvikling

Hvis du vælger grand prix rytme på Flemming Efterskole, har du det tre timer om ugen, og da vi ikke er så mange på holdet, er der ekstra tid til lige præcis dig og din udvikling.

Hvad er grand prix rytme kort fortalt?

I gymnastikkens verden er grand prix en konkurrencedisciplin inden for den rytmiske gymnastik, hvor den tekniske træning med piruetter, spring over gulv og balancer er i fokus. 

Rytme

Rytme er rytmisk gymnastik, hvor vi går i dybden med teknik, kropsbeherskelse, flow og indlevelse.

JAC5190
Bedsteforældreopvisning20200033

Gymnastik- og valgfagstimer

Rytmisk gymnastik er både en del af de obligatoriske gymnastiktimer og en mulighed i valgfagstimerne. Hvor vi i den obligatoriske gymnastik tager mange af gymnastikkens basale elementer fra bunden, er der i valgfagstimerne mere tid til din personlige dygtiggørelse. Til valgfagstimerne er der færre elever, og vi lærer dig at træne rigtigt og nå de mål, du har sat dig for dit efterskoleår.
Rytme kan også vælges som superfag.

Udover superrytme kan du som valgfag også vælge:

 håndredskab

Dans

Supefaget dans er bevægelse, musikalitet, indlevelse, teknik, udtryk og mod. Til dans udfordrer vi dig på dit niveau, vi bringer dig ud af din comfortzone og skubber dig til at blive en bedre danser.

Efterskolernes Dag Flemming Efterskole

Dans er for alle

Det er både for piger og drenge, og det er for dig, der gerne vil prøve forskellige dansegenrer af gennem året. Nogle af de koreografier, der bliver arbejdet med til valgfag kommer med i årets opvisning.

Musik

Musik er både for dig, der har spillet siden du var seks, og for dig der aldrig har rørt et instrument før. Vi har veludstyrede musiklokaler, så du kan udvikle dine musikalske evner.

FE Western Musical 248
Til valgfag i musik kan du vælge mellem:

sang

guitar

klaver

instrumental

band