Bliv elev

Du skal vælge Flemming Efterskole, hvis du ønsker en hverdag med en god blanding af fart og eftertænksomhed, hvor udvikling og livslyst går hånd i hånd. 

boglig efterskole
Åbent Hus Flemming Efterskole
gymnastikefterskole

Meld dig ind på Flemming Efterskole

Hos os vil og tør vores elever være dygtige. Det gælder både i klasselokalet, i springcenteret, på fodboldbanen og på rytmegulvet.

Meld dig ind i 9. klasse

Meld dig ind i 10. klasse

Hjerne og gymnastik

Flemming Efterskole er en boglig gymnastikefterskole, hvor vægter vi de boglige fag højt, samtidig med at vi laver en masse gymnastik. Den kombination, mener vi, bygger et ungt menneske, der kommer videre i livet med mange fordele.

I den boglige undervisning tager vi din fremtid seriøst, og vi sørger for, du er klar til din ungdomsuddannelse.

Selvom vi er en gymnastikefterskole, behøver du ikke at have lavet gymnastik, før du starter på Flemming Efterskole, men det er vigtigt, at du har viljen og lysten til det.

Langt de fleste af vores elever har lavet gymnastik, inden de starter på Flemming Efterskole. For dem er der rig mulighed for masser af udfordring.

Ingen linjer - kombiner dine interesser

Vi har ikke linjer på Flemming Efterskole, hos os sammensætter du selv dit skema af forskellige valgfag. Du kan vælge mellem spring, teamgym, rytme, grand prix rytme, dans, tumbling, fodbold og musik. Det er vigtigt, at du brænder for mindst ét af fokusfagene.

Du kan vælge at fylde dit skema op med gymnastik eller vælge flere forskellige valgfag. Du sammensætter selv dit valgfagsskema

Særligt legat til elever fra Sydslesvig

Bestyrelsen i "Planteskoleejer Anders Karl Rasmussen og hustru Kirsten Nørgaard Rasmussen legat" har i anledningen 100 året for genforeningen besluttet at bruge i alt 500.000 kr. til legater til unge fra Sydslesvig til at komme på efterskole i Horsensegnen.

Legaterne uddeles i portioner op til 25.000 kr. til særligt økonomisk trængende elever.

Læs mere om legatet her