10. klasse på Flemming Efterskole

 

Hvis du tager 10. klasse hos os, siger du ja tak til et år med fordybelse. Vi har mange boglige timer på skemaet, og vi stiller krav til dig både fagligt og sportsligt.

Hverdag På FE0061
Hverdag På FE0057

Fag i 10. klasse

Vi arbejder med en teamstruktur, der gør det muligt at tilpasse undervisningen til de forskellige emner, og hvis vi for eksempel har brug for en ekstra dansktime eller to, er der plads til det i skemaet. Fagene dansk, engelsk og matematik er obligatoriske, mens tysk og fysik/kemi kan fravælges.

 

Eksamen eller ikke-eksamen

I 10. klasse er det frivilligt, om man ønsker at deltage i skoleårets afgangsprøver. For, at vi på Flemming Efterskole kan strukturere og give den bedst mulige undervisning for alle elever – uagtet om de ønsker at gå til eksamen eller ej – skal eleverne inden skoleårets begyndelse beslutte, om de ønsker at gå til eksamen eller ej.

En 10. klasse uden eksamen er, hverken mindre boglig eller mere “et slapper-år”. Det er fordybelse uden bindinger af et fast pensum, men med højt fagligt niveau og krav til eleverne. I denne klasse arbejdes både fag-fagligt, tværfagligt og projektorienteret.

Læs mere om 10. klasse med eller uden eksamen på Flemming Efterskole her

Hverdag På FE0041

Hvilket spot?

Som 10. klasse-elev på Flemming Efterskole har du mulighed for at vælge en af vores 4 idrætsspot eller bogligt spot. Du kan vælge almindelig 10. klasse eller én af vores fire. 

Idrætsspot: Teamgym, Tumbling, Fodbold & Spring/Fodbold.
Bogligt spot: Tysk & Fysik/kemi, Tysk eller Fysik/kemi.

Spot

Spot er en mulighed for dig, der vil have ekstra træning på skemaet i enten teamgym, tumbling eller fodbold. Du har dansk, engelsk og matematik på dit obligatoriske skema, og du har træning i dit spot, når de øvrige 10. klasser har tysk og fysik/kemi. Det vil sige, at du ikke har tysk og fyisk/kemi på det obligatoriske skema.